KOMMENTAR: Der mangler mening i galskaben!

“Pokémon GO? Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det et spil, som går ud på at få unge mennesker til at gå. Der har været talt meget om den passiviserede ungdom, som sidder ved skærme i stedet for at hugge brænde, som vi andre måtte, når vi ikke lige hakkede roer eller malkede køer. Nu har dette spil altså fået de unge til at rejse sig op og gå ud i verden, stadigvæk med næsen i en skærm, og måske gå ud foran en bil. Det er sikkert glimrende. Det bekymrende er, at spillet er så forfærdelig kedeligt. En pokemon har, kort fortalt, en række egenskaber, som man skal huske. Når man har en pokemon med bestemte egenskaber, kan man tæve andres pokemonner, som ikke har dem – men til hvad nytte? Til hvad glæde? Det virker helt meningsløst, og min frygt er, at de unge efterhånden kommer så langt ud i meningsløsheden, at de ikke kan finde tilbage igen. Og hvem skal så grave mine kartofler op?” – Interview med Susie Haxthausen, 70 år.

Kommentar af Mia Freia Kutchinsky

mangler-mening-pokemon
Billede af: Mia Freia Kutchinsky

Pokémon GO Hvad får de unge ud af det? Motion? Måske? Men er det nok? Da jeg ikke selv spiller det, kan jeg ikke se meningen i det, vi har jo alle hørt om ulykker hvor nogen er gået ind foran en bus, fordi de ikke kiggede sig for.

Men kunne det ikke ske alligevel? De unge ville jo alligevel være på deres telefoner, så er det ikke godt at de i det mindste får noget motion? For 10 år siden samlede alle 10 årige drenge på pokemon kort. Og det var jo også vildt populært. Men der sad de alle sammen indenfor hele dagen. Men nu. Nu kan folk være online, spille spil og samtidigt få massere af motion. Se, det er smart.

Men hvorfor er det at de unge spiller spillet? Hvad er der spændende ved indholdet? Er det ikke bare nogle bolde der skal kastes, og nogle dyr der skal fanges? En mener at det skaber et sammenhold, at gå rundt sammen med sine venner, “Det er ligesom noget man kan gøre sammen.” Sagde 13 årige Frederik.

Så de unge må vel spille det fordi alle de andre gør de? Er det i virkeligheden bare et trend, som de unge bare skal forbi? Eller er trenden allerede ovre?

En undersøgelse viser at en stor del af de unge danske, spillede Pokémon GO i sommerferien. Men nu er de ligesom blevet trætte af det. Så måske er der ikke så meget at være bekymret for? Eller hvad? Hvad er det nye trend så?

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *